Albummet lægger stemningsfuldt og pompøst ud, som var det ny musik til de første Star Wars-film. Åbningsnummeret er ganske catchy, og man er ikke i tvivl om, at det her nok skal blive indtaget i store mængder i hjemlandet.

Stilen er ikke helt så stor herhjemme, selvom bands som Korpiklaani og Turisas alligevel hyldes lidt pga. danskernes forståelse for musik, der er sjov at drikke bajere til. 'Der Evige Sieg' har samme kvalitet og er også det nummer, man hurtigst bliver fortrolig med på albummet.

Svagheden er, at det virker som om, at bandet ikke selv kan se klichéerne i musikken og har et glimt i øjet. Dermed bliver musikken ufrivilligt komisk, og tanker på reklamer med rollespil i skoven dukker op.

Der growles på livet løs - i både en dyb version og en mere skrigende version, når tempoet går lidt op. Sidstnævnte er lidt irriterende og lyder som den gør i Children of Bodom, men på 'Rekreatur' passer den bare mindre godt ind.

Når tempoet går lidt ned og de store keyboard-flader træder ind begynder musikken i momenter at minde om et andet tysk band, som det lød i midthalvfemserne: Crematory.

Med undtagelse af tre-fire sange, så er numrene svære at skelne fra hinanden. Ikke fordi sangene er dårlige isoleret set, men de savner lidt kant og identitet. Tyskerne kan nemlig godt spille og kreere gode hymner, men advarslen skal lyde: kan man lide Turisas, Korpiklaani og den slags, og er klar til at hoppe i med begge ben her, så skal det lige siges, at Equilibrium ikke er bange for at gå den "cheesy" vej.

Så er det sagt.

Træk en pantfri, tysk dåsebajer op og dans som gjaldt det livet: 'Der Ewige Sieg' får du herunder!